Sådan genkender du en stillits
Stillitsen er en af de mest farverige småfugle, der gæster danske haver og parker. Den voksne fugl kendes let på sit klare røde ansigt, det sort-hvide hoved og de iøjnefaldende gule felter på vingerne. Kroppen er præget af brune og hvide nuancer, mens halen er sort med hvide spidser. Stillitsen måler omkring 12-13 cm og vejer typisk mellem 14 og 19 gram. Når den flyver, fanger de gule vingebånd straks opmærksomheden, især på solrige dage. Næbbet er spidst og relativt langt, hvilket gør det ideelt til at pille små frø ud af planter som tidsler. Fuglen har en karakteristisk, let og rytmisk stemme, der ofte kan høres som en klirrende eller trillende sang, især i foråret og sommeren.
Levesteder for stillits i Danmark
I Danmark findes stillitsen både i byerne, i landsbyer og ude på landet. Den slår sig især ned i områder, hvor der vokser mange urter, blomster og buske, og hvor der er åbne omgivelser. I villahaver trives den, når der er blomsterbede, ukrudt og buske tæt ved. På marker, enge og i grøftekanter kan man ofte se dem sidde på toppen af tidsler eller burresnerre på jagt efter føde. Når vinteren kommer, vælger nogle stillitser at blive i Danmark, så længe der er føde nok, mens andre søger mod sydligere egne. Små grupper kan ses søgende sammen efter mad, særligt i nærheden af parkeringspladser, haver og kirkegårde med mange blomstrende eller vilde planter. Tilstedeværelsen af stillitsen antyder et varieret og artsrigt plante- og dyreliv.
Fødevalg og yndlingsplanter
Stillitsen lever hovedsageligt af frø fra urter og blomster. Tidsler står øverst på menuen, og fuglen kan ofte ses balancerende på de stikkende planter, mens den piller frø ud. Også burresnerre, mælkebøtte og cikorie er populære valg. I sensommeren og efteråret besøger stillitser gerne solsikker for at få fat i kernerne. Om vinteren tager de også godt for sig af frø fra foderbrætter, især hvis der tilbydes hampefrø eller solsikkekerner uden skal. Stillitsens næb er specielt formet, så den kan snuppe små frø, som andre fugle har svært ved at få fat på. Fuglen spiser kun sjældent insekter, men i yngletiden kan den tage smådyr, så ungerne får lidt ekstra protein til væksten.
Stillitsens yngletid og reder
Ynglesæsonen for stillitsen starter typisk i maj og varer frem til juli. Reden bygges i træer eller store buske, godt skjult mellem grene og løv. Den lille og tætte rede er pænt konstrueret og kan minde om en lille skål af mos, græs og uld, foret med fnug og fjer. Hunnen lægger som regel 4-6 æg, der er lyseblå med små mørke pletter. Rugningen varer omkring to uger, hvorefter begge forældre hjælper med at fodre ungerne. Ungerne bliver i reden i cirka to uger, før de forlader den. I gode år kan der komme to kuld. De unge fugle skiller sig ud ved at mangle det røde ansigt, men har ellers det samme vingemønster som de voksne. Stillitsen foretrækker steder med ro, så reden ikke forstyrres unødigt af mennesker eller rovdyr.
Sådan tiltrækker du stillits til din have
Vil du gerne have besøg af stillitsen i haven, er det især vigtigt at tilbyde de rette planter og fødekilder. Lad en del af haven vokse vildt med tidsler, burresnerre og mælkebøtter. Undgå at fjerne alle de planter, mange kalder ukrudt, for det er netop dem, stillitsen søger. Du kan også sætte frøautomater op med hampefrø eller solsikkekerner uden skal. Et lavt fuglebad eller en skål med vand kan lokke fuglene til, og buske samt småtræer giver både skjul og mulighed for at bygge rede. Her er nogle ideer til at gøre haven mere attraktiv for stillitsen:
- Lad tidsler og mælkebøtter blive stående i et hjørne af haven
- Plant solsikker og andre planter, der sætter frø
- Opsæt foderbræt med små frø
- Brug ikke sprøjtegift, især i foråret og sommeren
- Lad visne blomsterhoveder stå vinteren over
Med lidt tålmodighed og fokus på naturlige forhold kan haven hurtigt forvandles til et tilholdssted for farverige gæster som stillitsen.
Stillitsens rolle i naturen
Stillitsen spiller en rolle i naturen, især når det gælder spredning af frø fra urter og blomster. Når den spiser frø, kan nogle falde til jorden og spire nye steder. Den indgår også i fødekæden, hvor den kan blive bytte for rovfugle eller større dyr. Samtidig hjælper stillitsen med at holde bestanden af visse planter nede, eksempelvis tidsler, som nemt kan brede sig. Mange fuglekiggere og naturinteresserede sætter pris på stillitsen, da den er let at kende og ofte opholder sig i åbne områder, hvor man nemt kan få øje på den. I byområder kan stillitsens tilstedeværelse bidrage til en mere varieret og spændende natur i parker og haver.
Trusler og beskyttelse af stillitsen
Selvom stillitsen stadig er almindelig i Danmark, møder den visse udfordringer. Især tabet af åbne områder med vilde urter kan gøre det svært for fuglen at finde føde og bygge rede. Pesticider og intensivt havebrug kan reducere antallet af de planter, fuglen lever af. Koldere vintre kan også være en udfordring, hvis der er mangel på frø. Stillitsen er fredet i Danmark, så man må hverken fange, skade eller forstyrre den eller dens rede. Ved at lade dele af haver og grønne områder gro vildt og undgå brug af pesticider, kan man forbedre vilkårene for denne farverige fugl. Flere naturprojekter og grønne initiativer har haft en positiv indflydelse på bestanden af både stillits
og andre småfugle.